Billeder er normalt beskyttet

Billeder er beskyttet af ophavsretsloven. Man må derfor normalt kun bruge billeder i e-læringssammenhæng, hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med VISDA. VISDA står for Visuelle Rettigheder Danmark. Ellers skal man have tilladelse fra dem, der har ophavsretten.

Hvad beskytter ophavsretsloven?

Ophavsretsloven beskytter bl.a.:

• Fotografier
• Tegninger
• Malerier
• Akvareller
• Træsnit
• Stik
• Kollager
• Grafik
• Broderier
• M.m.m.

Ophavsretsloven beskytter også tredimensional billedkunst, fx huse, keramiske arbejder, statuer, skulpturer, monumenter mv.

Se mere om, hvad der beskyttes ophavsretligt, i Ophavsret for begyndere kapitel 3

Hvis et billede forestiller noget, der i sig selv er et værk – fx et maleri, et hus eller en statue – skal man, hvis man vil bruge billedet i e-læringssammenhæng, respektere rettighederne både til selve billedet og det værk, det forestiller. Hvis man fx vil bruge et fotografi af et maleri, skal man som udgangspunkt både have tilladelse fra fotografen og fra kunstneren, der har lavet maleriet.

Hvad med meget gammelt materiale?

Noget materiale er så gammelt, at det ikke beskyttes mere.

Fotografier, der er resultat af en original og kreativ indsats fra fotografens side, fx pga. kameravinkel og belysning m.m., beskyttes i 70 år efter ophavsmandens død. Fotografier, der ikke er resultat af nogen kreativ indsats fra fotografens side, beskyttes dog kun i 50 år efter det tidspunkt, hvor de blev taget. Beskyttede malerier, tegninger og andre billedkunstværker beskyttes i 70 år efter ophavsmandens død.

Hvis et billede er blevet bearbejdet på en kreativ måde, har selve bearbejdelsen sin egen ophavsretlige beskyttelse, der varer i 70 år efter bearbejderens død.

Læs mere i Ophavsret for begyndere kapitel 3, afsnit H.

Hvornår må man bruge beskyttede billeder i e-læringssammenhæng uden tilladelse fra ophavsmanden?

Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med VISDA om, at lærerne må bruge billeder i e-læringssammenhæng, må man bruge værkerne på den måde, der står i aftalen. Se om mulighederne på visda.dk. Selvom ens uddannelsesinstitution ikke har nogen aftale med VISDA, sådan så man egentlig skal have tilladelse til at bruge billeder i e-læringssammenhæng, kan VISDA tit hjælpe med at skaffe de nødvendige tilladelser. Se kontaktoplysninger på visda.dk.

Man må ifølge ophavsretslovens § 24, stk. 3, gerne bruge billeder af beskyttede bygninger uden at spørge arkitekten. Man må også bruge billeder af kunstværker, der er varigt anbragt på offentlige steder, medmindre man gør det erhvervsmæssigt m.m., uden at skulle have tilladelse fra ophavsmanden til de pågældende værker. Det følger af ophavsretslovens § 24, stk. 2. Men man skal stadig have tilladelse fra fotografen.

Læs mere om ophavsretslovens § 24 i Ophavsret for begyndere kapitel 6.B.13.

Hvad med billeder, man selv har skabt, fx ens egne fotografier?

Dem må man som udgangspunkt gerne bruge uden tilladelse, for man har selv ophavsretten.

Hvis man som lærer har overdraget sin ophavsret til sine billeder til andre, kan der dog være et problem. Hvis man fx som lærer har solgt et billede til et billedbureau, må man kun bruge billedet i undervisningssammenhæng, hvis det er foreneligt med den aftale, man har indgået med billedbureaet.

Der er også nogle erhvervsskoler mv., der aftaler med lærerne, at skolerne skal have del i lærernes ophavsret til undervisningsmateriale. Se Ophavsret for begyndere kapitel 7.K.3.b. Se også artiklen om ophavsret til undervisningsmateriale på UBVAs hjemmeside. Hvis et billede er skabt af en lærer, der har har givet sin uddannelsesinstitution del i ophavsretten til billedet, kan læreren være afskåret fra at bruge billedet i henhold til sin ophavsret, hvis han eller hun får nyt job på en ny uddannelsesinstitution. Det kommer an på, hvad der står i aftalen med uddannelsesinstitution nr. 1.

Billeder på onlinetjenester

Nogle gange har ens undervisningsinstitution allerede en tilladelse, fx fordi den har en aftale med en online-tjeneste, der tilbyder brugerne at kunne bruge beskyttede billeder i e-læringssammenhæng. Onlinetjenesten har her sørget for at få de nødvendige tilladelser, sådan så brugerne kan bruge billeder som led i e-læring.

Nogle gange har ophavsmanden delvist fraskrevet sig sine rettigheder

Nogle ophavsmænd ser gerne, at man bruger deres billeder, uden at man behøver at spørge. Hvis fx en ophavsmand lægger et billede ud på nettet, og tilføjer, at andre er velkomne til at bruge det til ikke-kommerciel brug, må man gerne bruge det i e-læringssammenhæng uden tilladelse. Nogle ophavsmænd lægger deres billeder ud på nettet under en Creative Commons-licens. Det er en rettighedsfraskrivelse, der går ud på, at man må bruge billedet uden at spørge, på nogle særlige betingelser, som man kan læse om på creativecommons.dk.

Se mere om Creative Commons i Ophavsret for begyndere kapitel 7, afsnit J.

Hvis man skal have tilladelse, hvem skal man så have den fra?

• Ophavsmanden/ophavsmændene eller, hvis de er døde, deres arvinger
• Hvis de billeder, man vil bruge, er udgivet på eventuelle forlag, skal man normalt også have tilladelse fra dem.
• Hvis man vil bruge et fotografi fra et billedbureau, skal man have tilladelse fra billedbureauet til at bruge fotografiet i e-læringssammenhæng. Bureauet vil normalt have indgået de nødvendige aftaler med fotografen, så man ikke behøver tilladelse fra ham. Hvis det, fotografiet forestiller, i sig selv er et beskyttet værk, fx en statue eller et maleri, skal man normalt selv sørge for at få tilladelse fra dem, der har rettigheder til dette værk.
• Hvis man vil bruge fotografier, der har været bragt i aviser, skal man – afhængig af, hvilke aftaler der ligger mellem fotografen og avisen – typisk skulle have tilladelse fra fotografen, i visse tilfælde fra avisen, og somme tider dem begge to. Det nemmeste er at kontakte avisen og håbe, at den har styr på, hvem der skal give tilladelsen.

Jeg vil kun bruge billeder i et lukket grupperum. Det er vel privat brug og i orden?

Nej. Hvis det materiale, man vil bruge i e-læringssammenhæng, er beskyttet, skal man normalt have tilladelse til at bruge det i e-læringssammenhæng, medmindre man er inden for de situationer, hvor man ikke behøver en tilladelse. Det er normalt sådan, selvom man nøjes med at lægge materialet på et lukket grupperum.

Må man linke til beskyttede billeder i e-læringsmateriale?

Læs om at linke i artiklen om linking her på undervislovligt.dk.

Hvad med personbilleder?

Hvis man vil bruge billeder, der viser identificérbare personer, i e-læringssammenhæng, skal man overveje en række forhold, før man bruger det. Det skyldes reglerne i persondataforordningen.

Ifølge Datatilsynet skal der, hvis du bruger et billede med personer på, ske en afvejning mellem dine interesser i at offentliggøre billedet, herunder formålet og sammenhængen, og de(n) afbilledes interesser, navnlig karakteren af billedet og forholdene omkring fotograferingen. Det sikreste er at få et gyldigt samtykke fra den afbillede.

Protesterer en person mod, at du anvender et billede med vedkommende på, bør du som udgangspunkt fjerne billedet og anvende et andet.

Læs mere her hos Datatilsynet, Billeder på internettet.