Studerende kan spille en aktiv rolle

E-læring er ikke kun noget, der involverer underviseren. Somme tider spiller de studerende også en aktiv rolle.

De kan fx stille spørgsmål eller give deres mening til kende på institutionernes intranet. Mange steder kan studerende fx deltage i »trådede diskussioner« med underviseren og de andre elevener, eller stille spørgsmål til underviseren på en blog.

Der er også nogle undervisere, der bruger at lægge nogle studerendes besvarelser o.l. ud til de andre elever, som eksempel på, hvordan tingene skal – eller ikke skal – gøres.

Når undervisning optages og webcastes, kommer de studerende, der er med til undervisningen, tit med på optagelserne, herunder når de stiller spørgsmål.

Og selv almindelige skoleelever har i dag mobiltelefoner o.l., der kan optage undervisning som film eller som lyd. Det er der mange studerende, der kan se en fordel i, fx fordi de så kan gense eller genhøre undervisningen igen og igen derhjemme, inden de skal til eksamen. Nogle af dem har måske ligefrem lyst til at lægge deres optagelser ud på YouTube eller en anden social netværkstjeneste, så hele verden kan høre med.

Spørgsmålet er, hvad juraen siger om det.

Hvilke rettigheder har studerende til deres besvarelser m.m.?

Studerendes opgavebesvarelser vil meget tit være beskyttet af ophavsretsloven, som litterære værker. Det betyder, at man ikke må lægge dem på nettet, herunder i e-læringssammenhæng, medmindre den eller de studerende, der har lavet dem, giver grønt lys. En underviser må derfor ikke lægge en studerendes besvarelse ud på nettet som led i e-læring uden at få lov først.

Se mere om, hvad lovligt citat er, i Ophavsret for begyndere.

Hvilke rettigheder har studerende til deres indlæg på nettet?

Elever har også ophavsret til det, de skriver på inter- og intranet, herunder diskussionsindlæg og spørgsmål på blogs. Man har derfor ikke lov til at genbruge elevernes udtalelser i andre sammenhænge, medmindre de giver lov, eller der er tale om citat.

Hvilke rettigheder har studerende i forbindelse med webcast af undervisning?

Studerende har tit ophavsret til det, de siger i timerne. Det kan fx handle om deres indlæg i diskussioner med underviseren og de andre studerende, eller om deres spørgsmål til underviseren. Man må derfor principielt ikke optage og webcaste det, studerende siger, medmindre de giver lov. Men når en studerende, der forstår, at undervisningen bliver optaget med henblik på webcast, alligevel vælger at sige noget, vil man normalt kunne gå ud fra, at de dermed har givet et juridisk gyldigt samtykke til webcasten.

Webcast kan også give problemer i forhold til persondataforordningen. En optagelse af en studerende, der modtager undervisning, er juridisk set en »personoplysning« den studerende, og den må som udgangspunkt ikke lægges ud på nettet, medmindre han eller hun giver lov, eller man kan bruge art. 6, stk. 1, litra f, i persondataforordningen. Den betyder, at man gerne må webcaste m.m., hvis man forfølger en berettiget interesse og hensynet til den studerende ikke overstiger denne interesse. Det er svært at sige, hvad der ligger i det.

I de tilfælde, hvor der kræves samtykke til webcast, skal samtykket ifølge persondataforordningens art. 7, være »frivilligt, specifikt og informeret«.

Efter UBVAs mening må reglerne forstås sådan:

• Studerende, der ikke siger noget, men sidder passive på tilhørerpladserne, kan ikke forbyde, at undervisningen webcastes, heller ikke selvom man evt. kan se dem på optagelserne. I den slags tilfælde, mener vi, må man kunne bruge art. 6, stk. 1, litra f, i persondataforordningen.
• Studerende, der siger noget under undervisning, der bliver optaget, kan i princippet kræve, at optagelsen først lægges på nettet, når de har samtykket i det, og de kan bagefter trække deres samtykke tilbage igen. Hvis de gør det, har uddannelsesinstitutionen pligt til at fjerne den del af optagelsen, hvor de siger noget, fra nettet. Det kan være svært at praktisere i en travl hverdag, men sådan ser loven ud i øjeblikket.

Må de studerende optage undervisningen?

Undervisere har en »pædagogisk ledelsesret«, der giver dem lov til at bestemme, hvordan klaveret skal spille i undervisningssituationen, herunder hvornår der skal være katederundervisning, hvornår der må stilles spørgsmål, om der må drikkes kaffe eller læses sms-beskeder til undervisningen etc. Det betyder, at undervisere kan modsætte sig, at undervisningen optages. Det kan der være gode grunde til. Blandt andet er der nogle undervisere, der ikke bryder sig om at blive optaget, og som lægger en dæmper på sig selv, når de bliver det. Der kan også være, at de andre studerende ikke tør sige så meget, hvis de ved, at det, der siger, bliver optaget.

Undervisere har ikke lov til usagligt at forskelsbehandle de studerende i den sammenhæng. Han eller hun kan fx ikke sige, at det kun er hans yndlingsstuderende, der har lov til at optage undervisningen. Derimod vil det være lovligt at give synshandicappede studerende en særlig adgang til optage undervisningen, selvom andre ikke må. Her er forskelsbehandlingen nemlig ikke usaglig, men saglig.

Studerende, der med eller uden samtykke har optaget undervisning, må ikke lægge optagelserne ud på nettet, medmindre de, der er med på optagelserne, giver grønt lys. Det skyldes reglerne i ophavsretsloven og persondataforordningen.