De fleste tekster er ophavsretligt beskyttet
Tekster er i mange tilfælde beskyttet af ophavsretsloven. Hvis en tekst er beskyttet, må man kun lade den indgå i e-læring, herunder lægge den ud til de studerende på et intranet, hvis ens uddannelsesinstitution har en Copydan-aftale, eller hvis der er tale om citat. Ellers skal man have tilladelse fra dem, der har ophavsretten.
Hvilke tekster beskytter ophavsretsloven?
Ophavsretsloven beskytter bl.a.:
- Bøger
- Videnskabelige artikler
- Avisartikler
- Kronikker
- Sangtekster
- Spørgeskemaer
- Leksika
- Ordbøger
- Databaser
Man beskytter også mindre dele af en tekst, fx en halv side i en bog.
Tekster er kun beskyttede, hvis de er “originale”, dvs. skabt af et menneske på en eller anden kreativ måde. Der skal næsten ikke noget til, før det krav er opfyldt. Man kan normalt gå ud fra som en tommelfingerregel, at tekster er beskyttede.
Se mere om, hvad der beskyttes ophavsretligt, i Ophavsret for begyndere kapitel 3.
Hvad med meget gamle tekster?
Ophavsretsloven beskytter ikke tekster, der er skabt af ophavsmænd, der døde for mere end 70 år siden. Den slags tekster må man derfor gerne bruge i e-læringssammenhæng uden tilladelse. Hvis en tekst er oversat til dansk, har selve oversættelsen sin egen ophavsretlige beskyttelse, der varer i 70 år efter oversætterens død.
Se mere om, hvor længe ophavsretslovens beskyttelse varer, i Ophavsret for begyndere kapitel 9.
Hvornår må man bruge tekster i undervisningsmateriale uden tilladelse?
Der er nogle tilfælde, hvor man må bruge tekster uden tilladelse.
- Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med Copydan Tekst & Node om, at lærerne må bruge tekster i undervisningsmateriale, må man bruge tekster på den måde, der står i Copydan-aftalen. Se en oversigt over Copydan Tekst & Nodes forskellige aftaler på www.tekstognode.dk/undervisning. Og se mere om Copydan Tekst & Node på www.tekstognode.dk.
- Man må gerne citere, dvs. låne en lille del af en offentliggjort tekst og bruge det, man har lånt, i sit eget e-lærings-materiale. Der er kun tale om citat, hvis det, man låner, kun fylder en lille smule, både i det værk, man citerer fra, og i e-læringsmaterialet. Man skal, når man citerer, huske tydelig navne- og kildeangivelse, og citatet skal være markeret med kursiv, anførelsestegn el.lign., så man klart kan se, hvad der citeres, og hvor citatet begynder og slutter.
Se mere om citat i Ophavsret for begyndere kapitel 6 afsnit B.11.
- Man må selvfølgelig gerne bruge tekster, man selv har skrevet, i sit undervisningsmateriale, for man har så selv ophavsretten.
- Man må også gerne bruge materiale, der er så gammelt, at den ophavsretlige beskyttelse er løbet ud.
Tekster på online-tjenester
Nogle undervisningsinstitutioner har aftaler med en online-tjeneste, der giver lærerne ret til at bruge beskyttede tekster i e-læringssammenhæng. Online-tjenesten har så sørget for at få de nødvendige tilladelser, sådan så brugerne kan bruge visse tekster m.m. i deres undervisningsmateriale. Det er ikke udtryk for, at man kan bruge beskyttede tekster uden tilladelse. Man har simpelthen fået tilladelsen via aftalen mellem uddannelsesinstitutionen og online-tjenesten.
Nogle gange har ophavsmanden delvist fraskrevet sig sine rettigheder
Nogle ophavsmænd vil gerne have, at man bruger deres tekster, uden at man behøver at spørge. Hvis fx en ophavsmand lægger en artikel ud på nettet, og tilføjer, at andre er velkomne til at bruge den, må man gerne bruge den i undervisningsmateriale uden tilladelse.
Nogle ophavsmænd lægger deres tekster ud på nettet under en ”Creative Commons-licens”. Det er en rettighedsfraskrivelse, der går ud på, at man må bruge teksten uden at spørge, på nogle særlige betingelser.
Se mere på creativecommons.dk.
Og læs mere om Creative Commons i Ophavsret for begyndere kapitel 7 afsnit J.
Hvis man skal have tilladelse, hvem skal man så have den fra?
I de tilfælde, hvor man skal have tilladelse, skal man have den fra:
- Ophavsmanden/ophavsmændene, eller, hvis de er døde, deres arvinger
- Eventuelt forlaget, som materialet måtte være udgivet på.
Hvis værket er skabt af en ophavsmand som led i hans eller hendes ansættelse hos en arbejdsgiver, har arbejdsgiveren somme tider del i ophavsretten, og så skal man også have tilladelse fra arbejdsgiveren. Professionelle kursusvirksomheder har fx tit del i ophavsretten til det kursusmateriale, de ansatte kursuslærere laver.
Se mere om, hvem der har ophavsret til værker skabt af ansatte ophavsmænd, i Ophavsret for begyndere kapitel 7 afsnit K.
Ophavsretten til materiale skabt af universitetslærere er i meget vidt omfang hos de pågældende selv, ikke hos universitetet. Se nærmere Ophavsret for begyndere kapitel 7 afsnit K.3. Det samme gælder materiale skabt af lærere ved grundskoler og gymnasier.
Visse erhvervsskoler mv. indgår derimod i disse år aftaler med de ansatte undervisere om, at skolerne skal have del i undervisernes ophavsret. Se nærmere Ophavsret for begyndere kapitel 7 afsnit K.3.b. Se også artiklen “Hvem har ophavsretten til undervisningsmaterialet” på UBVAs hjemmeside. Hvis man vil bruge undervisningsmateriale lavet af lærere, der er ansat ved en erhvervsskole, der har del i de ansattes ophavsrettigheder, skal man have tilladelse fra den pågældende skole.
Hvis den tekst, man vil bruge, er en avisartikel, vil man – afhængig af, hvilke aftaler der ligger mellem journalisten og avisen – ofte skulle have tilladelse fra journalisten, i visse tilfælde fra avisen, og somme tider dem begge to. Det nemmeste er at kontakte avisen og gå ud fra, at den har styr på, hvem der skal give tilladelsen.
Jeg vil kun bruge materialet i et lukket grupperum. Det er vel privat og i orden?
Nej, det er det ikke. Hvis den tekst, man vil lægge ud til de studerende, er beskyttet, skal man normalt have tilladelse, medmindre der ligger en Copydan-aftale, eller der er tale om citat. Det er normalt sådan, uanset om man lægger teksten på internettet eller et lukket intranet.